Fortsæt til indhold
Indland

JP-kortlægning afdækker Danmarks ældste retssager – og hvorfor de ofte trækker ud i det uendelige

Hun havde lige fået fri fra arbejde, da en traktor bragede ind i hende. 10 år senere er sagen ikke afsluttet i retten, og sagsbehandlingstiden er ikke usædvanlig, viser en ny kortlægning. Her er byretternes ældste sager.

Klokken var halv tre om eftermiddagen.

Erika Dupont havde lige fået fri fra arbejde i hjemmeplejen og var på vej i sin bil til apoteket for at hente medicin til bekæmpelse af en blærebetændelse.

Hun skulle dreje til højre, men holdt stille og ventede på, at nogle fodgængere gik over vejen.

Så hørte hun lyden af en traktor, som gassede op, og så bragede den ind i hende bagfra.

Erika Dupont blev kastet frem og ind i rattet. Sædet, hun sad i, knækkede midt over. Bilen blev skubbet 20 meter frem, før den store traktor stoppede. Hendes bil var totalskadet.

Rystet kravlede hun ud af den og troede, at hun var sluppet uden mén.

Hun tog fejl.