Fortsæt til indhold
Indland

Jeg gik på jagt efter min ukendte donorfar: Det blev vildere, end jeg nogensinde havde forestillet mig

Ny teknologi har gjort det muligt at spore ukendte familiemedlemmer på kort tid og dermed også at søge efter den anonyme sæddonor, der er medskyldig i min eksistens. Det medførte flere overraskelser, da jeg gjorde det. Og det skete ikke, uden at der opstod alvorlige dilemmaer undervejs.

En søndag aften vibrerede min telefon. Nu var svaret kommet.

I flere år har jeg længe gået med tanken om at løse det største mysterium i mit liv. Men jeg har, hver gang jeg fik tanken, skudt den til hjørne. Det ville sikkert ikke blive til noget alligevel, og så kunne jeg vel lige så godt lade være med at prøve.

Men et par uger inden denne søndag aften besluttede jeg mig alligevel for at give det et forsøg. Nu ventede jeg på svaret, som så endelig var tikket ind. Spændingen skulle forløses: Fandt jeg min ukendte donorfar?