Fortsæt til indhold
Indland

Bustrafik i knæ: 11-årig skoleelev skal cykle 3,2 km for at nå en skolebus

De trafikale udfordringer ved at bo på landet bliver større. I Lemvig får en 11-årig elev fem gange så langt til skolebussen og skal møde kl. 7.30. Andre udkantsområder ser samme udvikling.

Det bliver endnu vanskeligere at bo i landområderne uden for byerne – især for børn og ældre.

Det gælder f.eks. den 11-årige Matis Mellum Svendsen, der bor sammen med sin familie i Vestjylland mellem Lemvig og Bækmarksbro. Når han efter sommerferien møder i skole, vil meget være anderledes og mere besværligt.