Fortsæt til indhold
Indland

Mand svært kvæstet efter arbejdsulykke i København

Der er sket en arbejdsulykke i København fredag, og det tyder på, at en gaffeltruck er væltet over en person.

/ritzau/

Der er fredag morgen sket en alvorlig arbejdsulykke på Sydhavnen i København. Det fortæller Jonathan Wald, vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet og Arbejdstilsynet er ved at undersøge, hvad der er sket.

- Det umiddelbare melding går på, at en person skulle have fået en gaffeltruck ned over sig.

- Der er tale om svær tilskadekomst, siger han.

Anmeldelsen kom 08.45 om ulykken på Lone Kellermanns Vej.

Ifølge B.T. er den tilskadekomne en mand i midten af 20’erne. Hans pårørende er blevet underrettet.