Skraldemænd udsættes for vejvrede: Folk dytter og råber

Strejkende skraldemænd ønsker ikke at bruge mere tid på vejene. Arbejdsgiver vil sikre den nødvendige tid.

Artiklens øverste billede
I snart en uge har københavnske skraldemænd strejket. Det betyder, at skraldet ikke er blevet hentet i Københavns Kommune, Tårnby og Dragør. Billedet er fra Nørrebro i København lørdag. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Siden mandag har københavnske skraldemænd strejket, og i Københavns Kommune, Dragør og Tårnby bliver skraldet ikke hentet.

Omdrejningspunktet for strejken er en konflikt mellem skraldemændene og deres kommende arbejdsgiver, Amager Ressourcecenter (ARC), som overtager opgaven 1. maj.

- Det er en trist situation for alle parter. Det er trist for kommunen, borgerne og skraldemændene, siger Ulrik Blessing, der er talsmand for de københavnske skraldemænd.

Skraldemændene arbejder i to skiftehold. 

Ifølge ARC strides de to parter om, hvornår andet skiftehold skal møde ind.

ARC har foreslået, at andetholdet møder ind klokken 11.15 og får fri mellem klokken 18.03 og 18.33, hvis skraldebilerne skal lades op.

Til gengæld har skraldemændenes fagforening foreslået, at andetholdet møder klokken 10.30 og går hjem senest 17.30.

For skraldemændene er det største problem, at de med ARC’s løsning kommer til at være længere tid på vejene - og midt i myldretrafik. Det vil ifølge Ulrik Blessing skabe mere vejvrede.

- Vi oplever dagligt folk, der holder og dytter, råber og vil slås. Vi forsøger at sige til ARC, at vi er glade for, at de tænker på os.

- Der er ingen af os skraldemænd, der er interesserede i måske at komme en time tidligere hjem for at slide os selv op. Men vi har interesse i at være så lidt til gene i trafikken som muligt. 

Ifølge Blessing vil skraldemændene komme til at køre i både morgen- og eftermiddagstrafikken, hvis andetholdet kommer ”for sent i gang”.

- Når vi ikke må få lov at tømme om natten, vil vi allerhelst ud af byen så hurtigt som muligt.

For ARC er det ”altafgørende at sikre medarbejderne den fornødne tid til at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt”.

Sådan lyder det fra siger Helena Hasselsteen Nielsen, der er chef for affaldsindsamlingen i ARC.

- Det vigtigste for ARC er at passe på medarbejderne og sikre dem et ordentligt arbejdsmiljø. 

Helena Hasselsteen Nielsen erkender også, at der skal gøres noget ved ”trafikstress”.

- I takt med, at der er kommet flere biler på gaderne, bør vi alle udvise mere tålmodighed over for de medarbejdere, der udfører et vigtigt stykke arbejde i byen, siger hun. 

Skraldemændene mødes igen mandag morgen. Imens har ARC indkaldt til forhandlingsmøde mandag morgen med den forudsætning, at arbejdet er genoptaget.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.