Historisk stor artilleriøvelse kommer til at brage løs i Oksbøl

Den kommende tid vil der være heftig militæraktivitet omkring Oksbøl, hvor flere end 500 soldater fra ni forskellige lande kommer for at skyde med store kanoner.

Artiklens øverste billede
Den polske KRAB-haubits, som kommer til Oksbøl, er en selvkørende pansret artillerikanon med bælter og en kaliber på 155 mm, der kan sende granater ud på op til 40 km. afstand. Billedet stammer fra frontlinjen ved Donetsk i Ukraine. Foto: Oleksandr Ratushniak/Reuters

Det bliver den største artilleriøvelse på dansk jord i 30 år.

Bogstaveligt talt en samling af store kanoner fra ind- og udland og over 500 soldater fra ni forskellige lande samler sig den kommende uge i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn for at deltage i Nato-militærøvelsen ”Dynamic Front”.

Det kommer til at give bulder og brag. Bare se, hvordan Forsvaret selv beskriver programmet:

»Det amerikanske raketartillerisystem HIMARS affyrer raketter, tunge morterer fra Danmark og haubitser fra Frankrig, Polen og USA skyder med granater, amerikanske F-16 kampfly yder ildstøtte fra luften og skibe fra Natos stående flådestyrker yder ildstøtte fra søsiden.« 

HIMARS - eller High Mobility Artillery Rocket System - er et langtrækkende amerikansk raketartillerisystem, der allerede har vist sin slagkraft i Ukraine med en rækkevidde på op til 70 km. Systemet kan affyre raketter eller missiler af forskellige typer. Foto: Kyodo via AP Images
Danske Piranha 5-mandskabsvogne monteret med det tunge mortersystem Cardom 10 kommer til at sende morterer ned over Oksbøl-terrænet. Billedet er fra Nato-øvelsen "Summer Shield" i Letland sidste år. Foto: Ints Kalnins/Reuters
Det franske Caesar 8x8-artillerisystem kommer også i spil under øvelsen. Her ses danske artillerister træne skarpskydning i Oksbøl med Caesar, som Danmark nu har doneret til Ukraine. Foto: Rasmus Christopher Franck/forsvarsgalleriet.dk
Den polske KRAB haubits, som kommer til Oksbøl, er en selvkørende pansret artillerikanon med bælter og en kaliber på 155 mm, der kan sende granater ud på op til 40 km. afstand. Billedet stammer fra frontlinjen ved Donetsk i Ukraine. Foto: Oleksandr Ratushniak/Reuters
Den amerikanske M777A2 let haubits har en kaliber på 155 mm og kan skyde op til 30 km., hvis der anvendes raketguidede granater. Systemet er bl.a. blevet doneret til Ukraine, som det ses på billedet fra Kharkiv-region. Foto: Evgeniy Maloletka/AP
Fra søsiden kommer fregatter fra Natos stående flådestyrker, herunder en dansk fregat, til at beskyde øvelsesterrænet. Den på billedet er Peter Willemoes. Arkivfoto: Simon Fals
Amerikanske F-16-kampfly kommer til at stå for ildstøtten fra luften under øvelsen. Foto: mpi04/MediaPunch /IPX

Har vist sit værd i Ukraine

Formålet med den store artilleriøvelse er at træne ildstøtte og indbyrdes kommunikation mellem enhederne på tværs af Nato-lande. 

For eksempel skal soldaterne ved ”fronten” samarbejde med en observatør, som ser målet, og med en ”skydecentral,” som beslutter, hvilket våben der skal bruges til at nedkæmpe målet.

»Ildstøtte er afgørende for landmilitære enheders evne til at kunne kæmpe. Derfor er det afgørende for Nato-alliancen, at landene effektivt kan anvende hinandens ildstøttesystemer,« siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen på Forsvarets hjemmeside.

Målet er, at Nato-lande i en krise både kan bruge hinandens artillerisystemer, fly og andre ildstøttemidler.

»Det er kun muligt, hvis vi mødes regelmæssigt og træner de fælles procedurer i Nato,« siger generalmajoren.

Netop værdien af artilleri er blevet tydelig under krigen i Ukraine, hvor begge sider anvender enorme mængder granater og andet langtrækkende skyts.

Lokale vil kunne mærke det

”Dynamic Front” finder sted mellem den 27. og den 30. marts, men allerede fra tirsdag vil der være indøvelse for de deltagende enheder.

Derfor vil lokalbefolkningen i Varde Kommune kunne opleve tungt militærudstyr, der kan give ekstra trafik på vejene i retning mod Oksbøl, oplyser kommunen.

Sydjyllands Politi har netop delt denne video af det polske artilleri:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Samtidig vil soldater fra de deltagende lande USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Spanien, Canada, Tyrkiet og Grækenland være synlige i bybilledet.

Desuden vil man ved Nymindegab kunne se en stor ballon på himlen. Det er ikke en vildfaren spionballon, men en vejrballon, som skal overvåge de meteorologiske forhold frem mod øvelsens begyndelse, forsikrer Forsvaret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.