17 husstande forventes at tilbagebetale varmecheck

Ministerium estimerer at frivillig tilbagebetaling af varmecheck på 6000 kroner vil indbringe 100.000 kroner.

Artiklens øverste billede
Bag aftalen om at udbetale 2,5 milliarder kroner i varmechecks stod daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Arkivfoto: Christian Falck Wolff

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at omkring 17 husstande frivilligt vil tilbagebetale deres varmecheck.

Det fremgår af et aktstykke sendt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Folketingets Finansudvalg.

Her lyder det, at den frivillige ordning under betydelig usikkerhed ventes at indbringe staten 100.000 kroner. Det svarer til, at 17 husstande betaler deres varmecheck på 6000 kroner tilbage.

Varmechecken på 6000 kroner blev uddelt i august til godt 411.000 husstande for at hjælpe dem igennem energikrisen. Dermed blev i alt 2,5 milliarder kroner udbetalt af den daværende socialdemokratiske regering.

Siden har Energistyrelsen vurderet, at op mod 10.600 husstande fejlagtigt fik den udbetalt.

Borgere, der ikke havde brug for pengene, modtog checken, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte. 

Det betyder, at flere borgere står registreret med et gasfyr, som de for længst har udskiftet. Dermed har de ikke ret til varmechecken.

På grund af fejlen ville daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i august drøfte med aftalepartierne, om der kunne findes en måde for borgere at betale pengene tilbage, hvis de ønskede.

Og det er den løsning, der nu - over et halvt år efter - ser ud til at være fundet.

Aktstykket er fremsat, fordi ministeriet skal have bevillingsmæssig hjemmel til at modtage en indbetaling.

Det vil være en generel indbetaling, hvor borgere, der henvender sig til en e-mailadresse, vil få tilsendt en faktura på 6000 kroner fra Energistyrelsen.

Modellen vurderes ”at være hurtigt at implementere”, men det fremgår ikke af aktstykket, hvornår den er klar.

- Der er ikke nogen, der har modtaget varmechecken på 6000 kroner, der er forpligtet til at betale tilbage, fastlås det også.

Tilbage i september sidste år oplyste Energistyrelsen til Ekstra Bladet, at et sted mellem 40 og 70 borgere havde henvendt sig med ønske om frivillig tilbagebetaling af deres varmecheck.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Aagaard. 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.