- For abonnenter
Forsker nægter sig skyldig: Tiltalt for seriehærværk af dyre biler
I 2020 blev adskillige dyre biler udsat for hærværk på Østerbro i København. Mandag sad en forsker i retten anklaget for hærværk på fem biler. Han husker intet og nægter sig skyldig.
Hvem ødelægger vores biler? Det spørgsmål måtte borgere på Østerbro i København stille sig selv, da deres biler – de dyre af slagsen – i 2020 på stribe fik dybe ridser i lakken.
Flere end 70 biler blev dengang udsat for hærværk, og beboerne i området gik aktivt ind i jagten på gerningsmanden.
»Det skal bare være de dyre. Gerne BMW’er og Volvoer. Men Range Rovere er hærværkspersonen også rigtig glad for,« fortalte en af beboerne, Julie Lindberg-Levin, til Ekstra Bladet. Hun havde selv fået sin bil ridset flere gange.
Mandag kom sagen nærmere en opklaring.