Snestorm ventes at ramme store dele af Jylland klokken 22 mandag

Først kommer snestorm til det centrale og nordlige Jylland. Så kan nattetemperatur falde til minus ti grader.

Et par barske vejrdøgn med sne, slud og blæst venter landet.

Fra klokken 22 mandag til klokken 17 tirsdag varsler Danmarks Meteorologiske Instititut (DMI) endda snestorm i det nordlige og centrale Jylland.

Det oplyser vagthavende DMI-meteorolog Anesten Devasakayam mandag morgen.

Han opfordrer bilister til at være påpasselige.

- Det, der sker, er, at der er rigtig meget sne på vejene og rigtig meget snefygning, så sigtbarheden bliver dårlig, siger meteorologen.

Anesten Devasakayam forklarer, at kriteriet for snestorm er mindst ti centimeter sne på seks timer og vindhastigheder på over ti meter i sekundet. 

Men i store dele af landet er der risiko for vindstød af stormstyrke, og lokalt kan der falde op mod 30-40 centimeter sne.

Mandagen starter ellers solrigt og med temperaturer mellem frysepunktet og fire grader, forklarer meteorologen.

Det ændrer sig, som dagen skrider frem.

Her vil skyer komme ind fra vest, og så vil temperaturen dale en del i det nordlige og centrale Jylland til to-tre grader frost.

Resten af landet går dog ikke fri, og også her ventes nedbør og mellem frisk og hård vind. 

- I resten af landet får vi sne, slud og regn, siger meteorologen.

Ud på tirsdagen slipper snestormen sit tag i landet.

På et tidspunkt tirsdag eftermiddag ventes opklaring fra vest. 

Kombinationen af snedække og opklaring kan dog give meget kolde temperaturer natten til onsdag lokalt.

- Der er stor risiko for, at der bliver ret koldt ud på natten. Nogle steder ser det ud til, at vi kan nå ned på minus ti grader. Det er mest i den centrale og nordlige del af Jylland, siger Anesten Devasakayam.

Onsdag, torsdag og fredag ventes imidlertid noget mildere vejr ovenpå snestormen.

Her ventes lidt eller nogen sol - men også snebyger - og dagtemperaturer på op mod fire grader. Fredag står til at blive den mest solrige af dagene.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.