Fortsæt til indhold
Indland

»Ingen kan tåle at ligge depressiv i sengen 14-17 timer i døgnet«

Depression er den sygdom, der koster flest liv – helt konkret 6.700 ekstra dødsfald om året – og er samtidig den dyreste med næsten 10 mia. kr. i offentlige udgifter årligt. Det viser en ny analyse fra Sundhedsstyrelsen.

»Jeg er en sygdomsbyrde. Jeg har både læge og psykiater som sundhedshyrde.«

Sådan indleder den 47-årige Mads Trier-Blom, der lider af depression, et hurtigt forfattet digt i anledning af Sundhedsstyrelsens nye, store analyse af de sygdomme, der belaster samfundet mest. Han fortsætter:

»Som depressionsramt er det ikke bare humøret, der er knækket. Det er også intellektet, selvdisciplinen og de sociale skills, der er brækket.«

Depression er ikke bare tungt for den enkelte. Det er også en byrde for samfundet og har en pris for skatteyderne. Helt konkret næsten 10 mia. kr. om året.