Statsministeren afviser snak om ukrainsk Nato-medlemskab

Mens regeringen ingen umiddelbar grænse vil sætte for militær og humanitær støtte til Ukraine, så trækkes alligevel en grænse for, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) vil love landet under angreb fra Rusland. 

Hun afviser at forholde sig til den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs nyligt fremsatte krav om, at Ukraine skal med i Nato, når krigen slutter. 

- Jeg tror, at det er vigtigt at sige, at al fokus lige nu er på at hjælpe Ukraine til at vinde krigen, siger Mette Frederiksen. 

SPØRGSMÅL: Er det rigtig hørt, at der ikke er nogen løfter?

- Den diskussion pågår ikke lige nu. Altså vi bruger vores kræfter på at få doneret de våben og givet den hjælp, der skal gives til Ukraine lige nu, siger statsministeren. 

Mens den danske regering ikke vil tage stilling nu, har Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, som torsdag besøgte Mette Frederiksen, åbent støttet den ukrainske præsident i spørgsmålet. 

Zelenskyj har flere gange sagt, at han mener, at Ukraine skal med i Nato. Senest gentog han ifølge ukrainske medier ønsket for få uger siden. Her lød det, at landet skal indlemmes, når krigen er slut.

Sidste efterår, da Rusland erklærede yderligere fire regioner i Ukraine annekteret, sagde Ukraines præsident i en optagelse på beskedtjenesten Telegram, at Ukraine ”de jure” (ifølge loven, red.) søgte medlemskab.

- De facto (i praksis, red.) er vi allerede med i alliancen, sagde Zelenskyj. 

For at et land kan blive medlem af Nato, kræves opbakning fra alle 30 medlemslande. Ikke kun fra disse landes regeringer. Men også i landenes parlamenter. 

I Natos hovedkvarter har generalsekretær Jens Stoltenberg besvaret Zelenskyjs ønske med, at alle har ret til at ansøge. 

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har blandt andet begrundet angrebet på Ukraine 24. februar 2022 med, at Natos udvidelse mod øst er en direkte trussel mod Rusland. 

Derfor er spørgsmålet om ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen et følsomt emne. Litauen og Polen har i en fælles erklæring i år udtrykt støtte til Ukraines ønske om at blive medlem af alliancen.

Men generelt er der ikke i øjeblikket bred opbakning blandt de 30 medlemslande. 

Ukraines mulige fremtid i Nato har en lang historik. 

På et topmøde i alliancen i Bukarest for 14 år siden, skrev medlemmerne i en erklæring, at ”vi blev i dag enige om, at disse to lande (Ukraine og Georgien, red.) bliver medlemmer af Nato”. 

Ni medlemslande fra Østeuropa erklærede sidste år, at de fortsat støtter erklæringen fra topmødet i 2008. 

Ukraine vil også gerne med i EU. I forhold til den ansøgning er der en klar vej, understreger statsministeren. 

- Der har Ukraine opnået kandidatstatus. Der påhviler Ukraine en række opgaver i den sammenhæng. Så det arbejde er påbegyndt. Men det er jo et samlet EU, som har sagt, at vi betragter Ukraine som del af den europæiske familie, og derfor har tildelt kandidatstatus, siger hun. 

Udsigterne til medlemskab af henholdsvis Nato og EU kan ifølge statsministeren ikke sammenlignes. 

- Der er et EU-medlemskab i fremtiden, som er noget andet, fordi det ikke handler om det militære, og det handler ikke om den aktuelle konfliktsituation og krigssituation, siger hun. 

/ritzau/