Han er psykisk sårbar og var »langt ude«. Men idrætten kom ham til hjælp, og han er ikke alene

For Nicklas René Sørensen handler det om at få sig til at føle sig noget værd, når han står der på græsarealerne uden for Frederikssundhallen i stormende regnvejr. For han ved godt, hvad det betyder, hvis ikke han kommer afsted.

Og netop af den årsag lader han sig ikke kue, når han sammen med sine holdkammerater svinger køllen i et spil krolf, der bedst kan beskrives som en kombination mellem golf og kroket. 

For år tilbage blev Nicklas René Sørensen diagnosticeret med paranoid skizofreni. Han kan ikke længere huske, hvor mange år siden det er, men i tiden inden han begyndte at dyrke sport og fik den rette medicin, beskriver han sig selv som »utrolig syg«. Han var indelukket og kom ikke ud, fordi han ikke kunne overskue verden eller noget som helst andet, der hører med til dagligdagen. Af samme årsag måtte han bo ved sin mor og hendes mand. 

»Jeg var langt ude, indtil en af mine kammerater bad mig om at komme med herhen,« siger han. 

Med herhen mener han IF Vikingerne, der er en af de såkaldte Idræt for Sindet-foreninger, som er drevet af og for mennesker med psykiske sårbarheder som f.eks. angst, skizofreni eller depression, og hvor de flere gange ugentlig mødes til blandt andet krolf, badminton og volleyball. 

Og en ny undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden Ineva for Dansk Arbejder Idrætsforbund viser, at Nicklas René Sørensen ikke er ene om at opleve klare psykiske forbedringer, efter han er begyndt til idræt.

Tværtimod angiver et stort flertal af medlemmerne i de 39 Idræt for Sindet-foreninger, at de får det bedre på en lang række parametre. 

Medlemmerne bliver en del af et fællesskab, de får det psykisk bedre, får selvtillid, føler sig mindre ensomme og oplever en masse andre positive effekter af idrætsfællesskaberne, lyder det fra de adspurgte. 

Tab og vind med samme sind

Da Nicklas René Sørensen havde det allerværst, var han lige flyttet tilbage til Frederikssund, men den tid kan være svær at fornemme for udefrakommende, når han blandt sine holdkammerater skifter tur med kroketstavene. Efterhånden som de finder vej til målene, og der bliver scoret, er det under jubel fra de øvrige spillere, der på trods af, at de konkurrerer, lige så vel fungerer som holdkammerater. 

For her er i de alle i samme båd, og her gælder den velkendte parole, at det ikke handler ikke om at vinde, men om at være med.

Det istemmer Merete Nordentoft, der ikke er overrasket over, at undersøgelsen viser, at idrætsforeningerne har en positiv virkning på de psykisk sårbare. Hun er professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København og Nordentoft mener, at idrætsfællesskaberne kan noget helt særligt på netop de parametre, hvor mange psykisk sårbare har det svært.

»Som psykisk sårbar er man ofte udfordret af social isolation og af, at mange ting i ens liv ikke er lykkedes, og så er man udfordret af dårligt fysisk helbred. Så det at kunne vinde noget på alle de tre områder i en idrætsforening er ekstremt vigtigt.« 

»Jeg er overbevist om, at idrætsforeninger for psykisk sårbare er en god investering for samfundet, fordi det er jo ret billigt i forhold til det, som medlemmerne får ud af det,« siger Merete Nordentoft. 

»Et menneskeligt og økonomisk udbytte«

Idræt for Sindet-foreningerne er et samarbejde mellem Dansk Arbejder Idrætsforbund og den respektive kommune. De fungerer med en frivillig bestyrelse og instruktører, men kræver typisk, at kommunen bakker op med en såkaldt idrætskoordinator. På nuværende tidspunkt findes foreningerne i 39 kommuner sammen med en række øvrige idrætstilbud.

»Mange kommuner er økonomisk pressede på det sociale område, og det resulterer i besparelser,« siger Mogens Damgaard, der er politisk ansvarlig for Idræt for Sindet-foreninger, men netop derfor mener han, at det vil være nyttigt at arbejde mere proaktivt og at nytænke indsatsen på området. 

Men det er op til hver enkelt kommune at afgøre, hvilke initiativer de vil tilbyde deres borgere, lyder det i et skriftligt svar fra KL, kommunernes forening, som mener, der skal være plads til lokale forskelle og prioriteringer. Derfor vil den ikke anbefale et tilbud frem for et andet til de kommuner, der ikke har prioriteret idrætsforeningerne i deres indsats på området.

»Jeg tror desværre, der er mange, der har revet sig i håret og spurgt, hvad det egentlig er, de får for deres penge,« siger Mogens Damgaard og hentyder til, at flere af idrætsforeningerne er lukningstruede, og at det er blevet svært at få nye foreninger på banen.

»Men hvis man virkelig implementerer den her model i socialpsykiatrien, så kan man se, at den giver både et menneskeligt og økonomiske udbytte,« mener Mogens Damgaard. 

For Nicklas René Sørensen gælder det, at han har fået noget medicin, der gør, at han ikke længere hører stemmer. Han kan stadig opleve paranoide tendenser og have dårlige dage, men eftersom han ikke hører stemmer, fungerer han forholdsvist normalt, siger han. 

Dertil tillægger han IF Vikingerne æren for, at han er kommet til et sted, hvor han kan varetage et arbejde. Faktisk tror han ikke, han ville være nået dertil, hvis ikke han var startet i idrætsfællesskabet. 

»Det gjorde, at jeg fik noget struktur i hverdagen. Det hjalp mig til at opdage, at jeg fungerer meget bedre på den måde,« siger han.

»Det har givet mig så mange succesoplevelser, at jeg ikke ved, om jeg ville have haft modet til at gå i gang med at arbejde, hvis det ikke var for det. Så godt selvværd og så god selvtillid havde jeg ikke, så jeg har nok ikke turdet at tage chancen, fordi jeg ville have været bange for at fejle,« siger han og peger på, at det blandt andet gjaldt, da han var med til at arrangere, at medlemmerne fortsat kunne spille krolf over en sommer, hvor der ellers skulle være lukket. 

»Det gav mig nogle dage, hvor jeg stod for noget – stod for at afholde det, og så viste det sig at gå godt og blive en succes«. 

Alternativ til kortsigtede løsninger

Ifølge Sundhedsstyrelsen skønnes 40-50 pct. af den danske befolkning på et tidspunkt i løbet af livet at opleve psykiske vanskeligheder, og gennem de senere år er der sket en markant stigning i antallet af danskere, der får diagnosticeret en psykisk sygdom som angst, stress eller skizofreni. 

»Det er jo ikke sådan, at det her løser alt, men det er i hvert fald et smaddergodt hjælpeinstrument til psykiske sårbare. Man kan med et gruppeforløb som dette hjælpe borgeren, så denne ikke ender med at blive en social sag eller en socialøkonomisk udgift for kommunen,« siger Mogens Damgaard. 

Foreningerne er for nogle af medlemmerne en vej til at kunne rykke videre til de ordinære idrætsforeninger og måske i uddannelse eller job, mens det for andre er en måde at få bedre livskvalitet på. For Nicklas René Sørensen har det handlet om tre ting: 

»Nu har jeg et arbejde, en lejlighed, hvor jeg bor selv, og jeg kan passe min træning. Det var egentlig de kriterier, jeg havde til et godt liv. Nu tænker jeg nærmere, at jeg skal udvide mine horisonter«.

Her nævner han foreningens årlige skiferie. Det gør ham nervøs at tage ud af Danmark, for »hvis det hele skratter ud, så er der lige pludseligt lang vej hjem, hvor jeg føler mig mest tryg,« siger han og afslutter grinende med, at han har hørt meget om folk, der brækker ben på skiture, som han også kan være lidt nervøs over.

Men han føler sig klar. Fordi han har fået selvtillid og har opnået en følelse af at kunne varetage og stå for noget.