Minister vil give sosu-elever mere danskundervisning

Eleverne på sosu-uddannelserne er i høj grad kvinder med indvandrerbaggrund. Sproget er et problem for mange.

Artiklens øverste billede
SOSU Østjylland i gang med uddannelsen af 20 ukrainske kvinder tilbage i december. Foto: Stine Schjøtler

Frafaldet på landets sosu-uddannelser er alt for højt, siger børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der vil mindske frafaldet ved at styrke elevernes danskkundskaber.

- Der er mange kvinder med indvandrerbaggrund på social- og sundhedsuddannelserne. De er fagligt rigtigt dygtige, og de har lyst til at arbejde med ældre mennesker, men de er for svage sprogligt.

- Sprogundervisning i tilknytning til eller som en del af arbejdstiden kan være med til at fastholde dem på uddannelsen, siger Mattias Tesfaye.

Af de elever, der startede i 2019, er 24 procent af assistenteleverne og 21 procent af hjælpereleverne ifølge Kommunernes Landsforening (KL) faldet fra efter to år.

- Hvis vi bare kan reducere det lidt, så vil det virkelig betyde, at der kommer flere uddannede personer i hjemmeplejen og på ældrecentrene, siger Mattias Tesfaye.

Og det er der alvorligt brug for, tilføjer han. 

I en analyse fra 2022 anslår KL, at der i 2030 vil mangle 16.000 sosu’ere, hvis ikke det lykkes at uddanne flere, end vi gør i dag.

Idéen om at give sosu-eleverne ekstra danskundervisning er ikke opstået i ministerens eget hoved. 

- Der er allerede flere steder i landet, hvor man laver forsøg med at fastholde folk på sosu-uddannelserne ved at have voksenundervisning i dansk, siger han.

- Når nogen gennemfører noget, og det faktisk virker, så synes jeg, at vi andre skal lære af det.

Hvordan tilbuddet konkret skal skrues sammen, er ikke på plads endnu, men Mattias Tesfaye har påbegyndt drøftelser med de relevante parter, siger han.

I skoleåret 2021/2022 begyndte 5703 elever på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. 3906 begyndte på hjælperuddannelsen. 

Det fremgår af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

På assistentuddannelsen var 26 procent af de optagne indvandrere, mens det på hjælperuddannelsen var 44 procent.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.