Lisa Marie Presley levede i sin fars skygge: »Hun var et skrøbeligt, sårbart og meget ensomt menneske«
Ifølge den lokale Elvis-ekspert Henrik Knudsen kan kun de færreste sætte sig ind i, hvor vanskeligt et liv Lisa Marie Presley har levet.
Det er en nedtrykt Henrik Knudsen, som tager telefonen på Elvis-museet Memphis Mansion.
»Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige? Det er bare tragisk. 54 år. Det er jo ingenting.«
Natten til fredag dansk tid blev det oplyst, at sanger og sangskriver Lisa Marie Presley, datter af Elvis Presley, er død i en alder af 54 år.