En særlig form for bedrageri vokser – torsdag slog politiet til i kæmpe aktion
Drejebøger på nettet afslørede, hvordan de kriminelle skulle gå efter ældre borgere. Torsdag slog politiet til i en kæmpeaktion, der muligvis også trækker tråde til bandemiljøet.
Det kan ligne et troværdigt telefonnummer fra f.eks. banken, og i røret kan der lyde en venlig og veltalende stemme, som vil hjælpe.
Opkaldene rammer typisk ældre borgere, og de bliver flere og flere. Der er dog ingen hensigter om hjælp, tværtimod er missionen at franarre penge, måske en livslang opsparing.