Fortsæt til indhold
Indland

I måneder var de tæt orienteret om smitten – nu kritiserer to tidligere støttepartier regeringen for coronatavshed

Folketingets Epidemiudvalg har ikke holdt et møde i 118 dage. Nu stiger coronasmitten i Kina, og vores nabolande reagerer. Men hvad med Danmark, spørger to tidligere støttepartier.

Der var en tid, hvor medlemmerne af Folketingets Epidemiudvalg jævnligt blev orienteret om seneste nyt i coronaepidemien.

Men som smittetallene faldt, og coronaen gled ud af danskernes forreste bevidsthed, blev møderne færre og færre. Således var det seneste møde i Epidemiudvalget ifølge Folketingets kalender den 7. september 2022, hvor der blev holdt et lukket møde med dagsordenen »prognoser og scenarier for covid-19 i efterår/vinter 2022-23.«

Siden har Danmark været igennem en valgkamp, regeringsforhandlinger og fået en ny regering. Og stilheden får nu – særligt set i lyset af den galoperende smitte i Kina – to tidligere støttepartier til at kritisere den nye sundhedsminister, Sophie Løhde (V).