Fortsæt til indhold
Indland

Mor til tre efter skilsmisse: Ulempen ved 7/7 er de mange skift, som stresser børnene

Ændrede normer for faderrollen og mere ligestilling mellem forældre er ifølge eksperter årsag til, at langt flere skilsmissebørn pendler mellem to hjem for at bo lige meget på skift hos mor og far. Men deleordningerne kan have omkostninger for børnene, lyder advarslen.

I dag bor den 18-årige Ronja Hartung Bitsch Holm mest hos sin mor på Aarhus Ø. Men hun ved alt om, hvordan det er at have to hjem. For sådan har det været, siden hendes forældre valgte at blive skilt for 11 år siden.

Hun husker skiftedagene, når tasken skulle pakkes, og det var tid til at sige farvel. Hun husker følelsen af ikke at høre rigtigt til. Hverken i det ene eller i det andet hjem. Og hun husker den dårlige samvittighed, når hun syntes, at hun ikke havde været nok sammen med sin far.

Et liv med to hjem er hverdag for titusindvis af danske skilsmissebørn. Og andelen af børn, der efter forældrenes skilsmisse bor lige meget hos deres mor og far, er stærkt stigende.