Fortsæt til indhold
Indland

Koncerndirektør havde dårlig samvittighed efter fyring, men det er slut nu

Ole Thomsen blev fyret som koncerndirektør i Region Midtjylland som følge af amputationssagen, men føler sig nu rehabiliteret.

Ole Thomsen føler sig rehabiliteret.

Han blev i foråret fyret som koncerndirektør i Region Midtjylland i forbindelse med, at det kom frem i en ekstern analyse, at i gennemsnit 74 midtjyder årligt kan have fået amputeret et ben uden grund.

Men nu har et konsulentfirma, Pluss, undersøgt forløbet og Ole Thomsens rolle i det for regionen og er nået frem til, at han ikke har gjort noget galt. Ganske som ingen andre ledelsespersoner har ageret forkert.