Borgere i hele landet kan sende livevideo til alarmcentralen

Samtlige landets regioner kan nu modtage livevideo fra borgere, der ringer til 112 fra deres mobiltelefoner.

Artiklens øverste billede
Det bliver nu muligt for alarmcentralen at modtage livevideo fra folk, der ringer ind. Arkivfoto: Jonathan Damslund

I alle landets regioner bliver det nu muligt at modtage livevideo fra folk, der fra deres mobiltelefoner ringer til alarmcentralen 112.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Hvis den sundhedsfaglige medarbejder, der tager telefonen, vurderer, at video kan være en hjælp, er det muligt at sende en sms med et link til den borger, der har kontaktet alarmcentralen.

Det kan for eksempel være for at for at vise tilstanden for en tilskadekommen person. Med en videoforbindelse kan borgeren instrueres i, hvordan denne bedst muligt hjælper den tilskadekomne.

Den sundhedsfaglige medarbejder kan også bruge videoen til at vurdere, hvor alvorlig situationen er og dermed sende den rigtige hjælp.

- Det er tilfredsstillende, at alle fem regioner nu benytter de teknologiske muligheder, når næsten alle borgere har en smartphone.

- Det kan i sidste ende redde liv samtidig med, at vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, siger 2. næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj, i pressemeddelelsen.

Nogle regioner har allerede implementeret videoforbindelsen. Her viser en opgørelse fra to af dem, at video bliver brugt ved seks procent af opkaldene til 112.

Opkaldene bruges blandt andet, når der er tale om hjertestop, trafikulykker og hvor en patient har uklare symptomer.

- I de situationer er det godt, at videoer kan give mere klarhed. Derfor er det tilfredsstillende, at alle fem regioner nu på den måde hurtigt og målrettet bruger livevideoer, siger Lars Gaardhøj.

Ifølge Danske Regioner har borgerne været positivt stemt over muligheden for video.

En undersøgelse fra Region Hovedstaden viser desuden, at videoen ved halvdelen af opkaldene har bidraget til, at medarbejderne har fået en mere nuanceret opfattelse af patientens tilstand - og derfor bedre har kunnet yde den rigtige hjælp.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.