Tiltalt topchef nægter at have påkørt cyklist

En anklager kræver en topchef dømt for fareforvoldelse ved at have påkørt cyklist. Han nægter sig skyldig.

En mand, der til daglig står i spidsen for en stor virksomhed, sidder torsdag på anklagebænken i Retten i Aalborg.

En eftermiddag i marts kørte han ifølge anklagemyndigheden i sin firmabil og accelererede kraftigt frem mod en cyklist, som han ramte. Cyklisten fik brud på armen.

I anklageskriftet var der rejst tiltale for grov vold - subsidiært fareforvoldelse.

Efter at have hørt sagens vidner siger anklager Mette Høg, at hun vil kræve topchefen dømt for på hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for cyklistens liv eller førlighed - og altså ikke grov vold.

Hun går efter en straf på to til tre måneders fængsel.

Topchefen er beskyttet af et navneforbud. Han nægter sig skyldig og afviser, at han har påkørt cyklisten.

Han forklarer, at han var på vej til møde og var ved at finde en parkeringsplads, da han pludselig blev ramt af cyklisten, der var iført fuldt cykeltøj, fortæller han.

- Det giver et gong i bilen. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er blevet ramt, siger han.

- Han rammer mig. Jeg er overbevist om, at han ikke ser, at jeg holder stille og rammer bilen.

Ifølge topchefen var cyklisten meget sur og ophidset. Men cyklisten kørte videre. Topchefen ville dog gerne tale med cyklisten

- Jeg vil parkere foran cyklisten. Jeg holder ind til siden, stiger ud af bilen, og så råber cyklisten lidt efter mig.

- Jeg siger, du er nødt til at stoppe, når du rammer mig. Han kalder mig idiot. Vi har en kort ordveksling, hvorefter cyklisten sætter sig op på cyklen, siger topchefen, der afviser, at cyklisten væltede.

Hele episoden udspillede sig inden for to et halv minut.

Kort efter kørte cyklisten videre, og topchefen fandt en parkeringsplads. Her opdagede han, at han havde en bule på højre side af bilen, hvilket ifølge ham stammede fra, at cyklisten kørte ind i ham.

Cyklisten har en anden beskrivelse af forløbet.

Han forklarer, at han lagde mærke til bilisten, men at han som cyklist havde plads til at køre højre om, og han bankede på bilens rude for at gøre opmærksom på sig selv.

Han slog ud med armene og mimede til topchefen, hvad han havde gang i og kørte videre.

- Så får jeg en-skråt-op-finger ud gennem forruden.

- Jeg vender mig om og ryster på hovedet. Så kan jeg så høre, at bilen accelererer, siger cyklisten.

- Det næste jeg ved af, er, at jeg ligger og roder rundt nede på brostenene.

Herefter mener cyklisten også, at der var en ordudveksling, inden de kørte hver til sit.

På cykelturen hjem lagde han mærke til, at han havde ondt i sin venstre arm. Om aftenen anmeldte han det til politiet, og dagen efter kom han på skadestuen. Det viste sig, at han havde brud på albuen.

Der var også flere vidner til episoden. Blandt andet en ældre mand, som så det fra sin altan. Han siger, at bilen accelererede og ramte cyklisten:

- Det var simpelthen en meget ophidset bilist, og han kører lige ind foran og klipper ham (cyklisten, red.). Det så meget voldsomt ud.

Også et kærestepar vidner i retten.

- Jeg kan se, at bilisten gasser op og med høj fart kører skråt ind foran cyklisten, som holder i højre side af kørebanen, siger en kvinde.

Topchefen kørte i firmabil, og der er krav om, at bilen konfiskeres.

Dommen afsiges 21. december.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.