- For abonnenter
Nærbetjente er flyttet fra gaden til det digitale univers
Eftersom kriminalitet i stigende grad rykker online, har regeringen oprettet en ny politiafdeling, Politiets Online Patrulje, der siden april har spillet computerspil og lavet pjattede Tiktok-videoer. Jyllands-Posten har besøgt patruljen.
En stor dåse energidrik med navnet Energy Booster knappes op og hældes i et hvidt, institutionelt kaffekrus. Dåsen stilles uden for webkameraets synsvinkel, mens store lampers lys brager ind i hovederne på betjentene, der har sat sig til rette i fuld uniform og pistoler i hylstrene.
»Velkommen til operationsrummet,« lyder det til Jyllands-Posten, som har fået lov til at besøge en af politiets nyeste afdelinger.
Tastaturerne lyser i forskellige farver, mens skydespillet Counter-Strike går i gang.