- For abonnenter
Da en gammel fjende dukkede op i retten, spurgte forsvareren: »Hader du Morten Messerschmidt?«
Det blæste Morten Messerschmidts vej, indtil en gammel fjende dukkede op. Fredag fortsatte sagen mod DF-formanden, som er anklaget for svindel og dokumentfalsk.
Der var DF’s nye gruppeformand, Peter Kofod, som valgte at bukke for retsformanden og flere gange kaldte smilet frem hos Morten Messerschmidt, da han i sin vidneforklaring gengav EU-indholdet på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015.
Og så var der Martin Henriksen. En af partiets tidligere højt profilerede landspolitikere, som har været i et åbent opgør med den nuværende DF-formand, og som var snublende tæt på at ende i et skænderi med Mortens Messerschmidts forsvarsadvokat.