Overlæge advarer: Flere brandsårsulykker efter brug af bioethanol

Rigshospitalet har i efteråret set usædvanligt mange brandsårsulykker efter brug af bioethanol og biopejse.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Brian Karmark

Det er blevet koldt udenfor, og mange steder bliver der skruet op for radiatorer og tændt for brændeovnen eller biopejsen.

Men man skal være ekstra forsigtig, hvis man bruger biopejs eller andre varmekilder, der bruger ethanol.

Sådan lyder det fra Rigshospitalets brandsårsafdeling.

Her har man i efteråret set en markant stigning i antallet af patienter, der er blevet forbrændt efter at have anvendt bioethanol og biopejse.

Normalt har man tre til fire af den type patienter om året. Men i efteråret alene har man modtaget fire til fem patienter.

Det er opsigtsvækkende, lyder det fra brandsårsansvarlig overlæge Rikke Holmgaard.

- Vi ser relativt ofte ulykker med bioethanol, men aldrig så mange som dette efterår, siger hun.

Bioethanol er en brandbar væske, der fordamper ved en relativ lav temperatur.

Væsken har et lavt antændingspunkt og antænder derfor hurtigere end andre brandbare væsker. Det gør påfyldning og optænding mere risikabelt.

- Det går rigtig stærkt, og små mængder brandbar væske kan give store flammer.

- Vi ser, at det især går galt, når man hælder bioethanol på pejsen, og man måske ikke tænker over, at pejsen er varm i forvejen, eller man ikke kan se flammen, siger Rikke Holmgaard.

I Danske Beredskaber har man også observeret en stigende interesse for bioethanol og andre alternative brændsler.

Det forklarer sekretariatschef Bjarne Nigaard.

- Vi ser et stærkt forøget antal forespørgsler fra folk, der gerne vil vejledes i, hvordan de kan varme deres hjem op på en - lad os kalde det - alternativ måde, siger han.

Det kan ifølge sekretariatschefen hænge sammen med energipriser.

- Det er en kold tid i øjeblikket, og energipriserne har været opadgående. Jeg tror helt klart, det er derfor, at folk afsøger andre muligheder for at varme deres boliger op, siger Bjarne Nigaard.

Han minder dog om, at man altid skal følge varmekildens manual og være særligt forsigtig med bioethanol.

- Det er en stærkt brændbar og meget letantændelig væske, og man skal være meget varsom med at bruge den.

Rigshospitalet modtager årligt omkring 200 brandsårspatienter fra hele landet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.