Fortsæt til indhold
Indland

Fiskersønnen tog skødehunden under armen og gik i land

70 år fredag: For to år siden forlod topdiplomaten Friis Arne Petersen udenrigstjenesten, men han er stadig aktiv på den udenrigspolitiske scene.

Da Friis Arne Petersen forlod diplomatiet, pakkede han bilen, tog sin kinesiske skødehund Lola under armen og satte kurs mod Gedser. Fiskersønnen fra Skagen ankom til Danmarks sydligste punkt med færgen fra Rostock den sidste augustdag i 2020, 67 år gammel og med mere end 40 års tjeneste i diplomatiet bag sig.