Politiet rykkede tirsdag ud til en efterskole i Sorø
Politiet er talstærkt til stede ved en gymnastikefterskole. Hunde har undersøgt område.
Flere patruljer er tirsdag aften rykket til Sorø Gymnastikefterskole
Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV 2 Øst. Mediet skriver, at nogle af patruljevognene ankom med udrykning.
- Vi undersøger et mistænkeligt forhold på stedet - men vi kan endnu ikke fortælle nærmere, siger vagtchef Lars Westerweel til TV 2 Øst.
Dele af området er blevet undersøgt med politihunde.
Vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Heidi Grandt Andresen bekræfter omkring klokken 00.30 over for Ritzau, at politiet har ”været derude i forbindelse med en hændelse”.
Hun ønsker ikke for nuværende at uddybe, hvad der er sket.
/ritzau/