Knud Gaarn-Larsen: »Hvis partiet bliver nedlagt, vil jeg være voldsomt i tvivl om, hvor jeg skal være henne«
Kristendemokraterne har hverken brilleret på landsplan eller i Viborg på det seneste, og her er den fungerende Viborg-formands bud på, hvad der skal ske med partiet nu.
Der er nye tider på vej for Kristendemokraterne, hvis formand Marianne Karlsmose mandag har meldt ud, at hun fratræder sin post.
Det sker efter, at partiet fik 0,5 pct. af stemmerne ved folketingsvalget den 1. november.
Og nye tider er kærkomment, lyder det fra 74-årige Knud Gaarn-Larsen, der er kontaktperson og fungerende formand for Kristendemokraterne i Viborg. Han har desuden en lang historik i partiet og en klar mening om, hvad der nu er afgørende for partiet.