Tal for plejehjemspåbud gør ekspert nysgerrig og politikere uenige
Yder offentlige eller private plejehjem bedst service? Efter et svigt af ældre i Køge topper diskussionen, men en gennemgang af påbud fra myndighederne nuancerer debatten og får SF til at anklage andre for at flygte fra deres ansvar.
Siden TV 2-dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet” dokumenterede svigt af ældre på et plejehjem i Køge, er diskussionen om kvaliteten af det offentliges plejetilbud blevet genantændt.
Nu giver nye tal en pejling af, om det faktisk står bedre til på de private plejehjem end på de offentlige.