• Opdateret 24/10/2022 kl. 08:34

22-årig blev afvist i psykiatrisk specialtilbud før skyderi i Field's

To mediers kortlægning viser, at formodet gerningsmand bag Field's-skyderi var i kontakt med psykiatrien.

Artiklens øverste billede
Tre personer blev dræbt og flere såret i shoppingcenteret Field's i Københavns Ørestad. Foto: Jens Dresling

Den 22-årige formodede gerningsmand bag skyderiet i Field’s 3. juli blev afvist i et specialiseret psykiatrisk tilbud.

Det fremgår af en kortlægning af forløbet op til skyderiet, som TV 2 har lavet i samarbejde med mediet Frihedsbrevet.

Af kortlægningen fremgår det, at den formodede gerningsmand henvendte sig på den psykiatriske skadestue på Amager et halvt år før skyderiet.

Herfra blev han i alt henvist fire gange rundt til forskellige afdelinger på Psykiatrisk Center Amager.

En af afdelingerne er det specialiserede tilbud målrettet unge med debuterende psykose og skizofreni, Opus.

Her blev han ifølge de to mediers kilder afvist med henvisning til, at han under en tidligere indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien havde udvist symptomer på psykose.

I Region Hovedstaden er det et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.

Casper Westergaard, der er overlæge i Opus på Psykiatrisk Center Glostrup, siger til tv2.dk, at afvisninger med henvisning til debuten for symptomer er hverdag.

- Det sker hver uge. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at patienter, som tidligere er kendt med psykosesymptomer, ikke vil have gavn af vores tilbud.

- Vores kapacitet er strakt til det yderste med at give tilbuddet til dem, som har krav på det, fordi de lever op til alle tre kriterier, siger Casper Westergaard, der understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete sag.

Kortlægningen viser også, at den 22-årige mand var på antipsykotisk medicin men blev trappet voldsomt ned i tiden op til skyderiet.

Region Hovedstaden har selv iværksat en undersøgelse af forløbet, og konklusionerne blev fremlagt på et pressemøde 11. oktober.

- Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag, sagde lægefaglig direktør i Region Nordjylland Tina Gram Larsen, der er formand for taskforcen.

Den 22-årige formodede gerningsmand er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg. Han er i øjeblikket varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.