Professor: Sagen mod Lars Findsen handler om hans selvforsvar

Det er især oplysninger om et internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste om tapningen af kommunikation i kabler, som den hjemsendte chef ifølge tiltalen skal have røbet over for sine nærmeste, en ven og to journalister.

Det skriver Berlingske, der bringer nye detaljer om indholdet af den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst mod Lars Findsen.

Berlingske har indhentet en kommentar fra Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

- Med de nye oplysninger kan vi nu se, at straffesagen mest af alt handler om Lars Findsens eget selvforsvar. At han har ageret i sin egen sag og har måttet lave modspil over for et tungt pres på ham, siger han.

Michael Gøtze vurderer dog samtidig, at det er et åbent spørgsmål, om Findsen kan blive dømt efter paragraf 152 i straffeloven om tavshedspligt.

Desuden mener professoren ifølge Berlingske, at det ligeledes er et åbent spørgsmål, om Lars Findsen havde ret til at præge de to journalister, når han var hjemsendt.

I tiltalen er der seks påståede lovovertrædelser. To af dem drejer sig om samtaler med hans mor på 84 år.

Angiveligt har Lars Findsen talt om uenigheden i FE om et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. En whistleblower i FE gik til Tilsynet med Efterretningstjenesterne med sin kritik, og tilsynets undersøgelse førte til, at regeringen besluttede at sende hele ledelsen af FE hjem i august 2020.

Efter dette tidspunkt talte han med to journalister, og ifølge anklagemyndigheden gik han altså langt over stregen.

I den netop udkomne bog ”Spionchefen - erindringer fra celle 18” omtaler Lars Findsen selv sine kontakter med journalister - og giver også en begrundelse.

Da han havde set ”plantede forkerte eller misvisende historier” i medierne om FE, besluttede han at tale med sine pressekontakter.

”Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde været hjemsendt,” skriver han.