En person er omkommet i brand på Lolland
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er til stede ved en brand i Errindlev, hvor en person er omkommet.
En person er omkommet i en brand i Errindlev på Lolland.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie Twitter.
Politiet er konkret til stede på Olstrupvej, efter at det modtog en anmeldelse om branden.
Der er tale om et kort opslag på det sociale medie. Politiet har ikke yderligere oplysninger, lyder det.
Derfor er det heller ikke muligt for nuværende at få at vide, blandt andet hvad der ifølge politiet er årsag til branden samt nærmere detaljer om den omkomne.
Det vides heller ikke, om branden er slukket.
/ritzau/