Anklageskriftet mod Lars Findsen afslører nye detaljer

Tre uger efter at anklagemyndigheden valgte at rejse tiltale om læk af statshemmeligheder mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, valgte Statsadvokaten i Viborg fredag at give medierne aktindsigt i et stærkt redigeret anklageskrift.

Det fem sider lange anklageskrift afslører nye detaljer i den kommende straffesag mod FE-chefen, herunder at to af de i alt seks forhold handler om samtaler med to unavngivne journalister.

Over for den ene journalist skal Findsen blandt andet på to specifikke datoer i maj 2021 »have røbet eller videregivet meddelelser om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede stater beror«, som der står.

Det er uklart, hvilke oplysninger der præcist er tale om, da disse er redigeret ud af anklageskriftet, og der bliver desuden henvist til 19 siders bilag, som ligeledes er undtaget fra det materiale, som Statsadvokaten har udleveret.

Over for en anden journalist skal Lars Findsen have videregivet fortrolige oplysninger i juni og august 2021, og i begge forhold mener anklagemyndigheden, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens §109 stk. 1, der kan udløse op til 12 års fængsel.

I de øvrige forhold skal Findsen ifølge anklagemyndigheden have videregivet fortrolige oplysninger til fire ligeledes anonymiserede personer.

I disse tilfælde vurderer anklagemyndigheden, at der kan være tale om brud på både §109 og §152 eller udelukkende sidstnævnte. §152 er en bestemmelse om offentligt ansattes uberettigede videregivelse af fortrolige oplysninger. Den har en strafferamme på seks måneders fængsel.

De fortrolige informationer, som Lars Findsen beskyldes for at have lækket, omfatter blandt andet »et konkret sikkerhedsbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste og håndteringen af dette«.

Dette skal i et enkelt forhold være foregået telefonisk.

I sommer udsendte Lars Findsen en længere skriftlig udtalelse, hvori han oplyste, at han igennem længere tid var blevet telefonaflyttet, rumaflyttet og skygget i det offentlige rum.

»Og det er klart, at min hjemsendelse og de mange pressehistorier, som FE-sagen gav anledning til, var emner, som jeg naturligt talte med familie, mine nærmeste og nære venner om inden for hjemmets fire vægge,« skrev han i udtalelsen.

Tvangsindgreb som rum- og telefonaflytning kræver en dommerkendelse. Jyllands-Posten har søgt aktindsigt i disse kendelser hos Københavns Byret, men byretten vil hverken udlevere kendelserne eller bare datoerne for kendelserne, bl.a. fordi de vil kunne give »indblik i efterretningstjenesternes operative forhold, herunder fortrolige oplysninger om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder«.

Anklageskriftet røber intet om, hvem Lars Findsen skal have lækket informationer til, udover som nævnt at de to er journalister. De øvrige fires relationer til FE-chefen beskrives ikke nærmere.

Hverken Lars Findsen eller hans advokater vil kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Lars Findsen blev hjemsendt i august 2020 i forbindelse med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) rejste kritik af FE for bl.a. at have givet urigtige oplysninger om et særligt indhentningssystem, kortsluttet kontrolsystemet og begået mulige ulovligheder i forbindelse med indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere.

Ifølge anklagemyndigheden var det under hjemsendelsen, at Findsen lækkede fortrolige oplysninger. Efterforskningen mod ham kulminerede i december 2021, da han blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.

Få dage senere konkluderede en kommissionsundersøgelse, at der ikke var grundlag for den kritik, TET havde rejst mod FE. Lars Findsen blev løsladt fra fængslet i februar 2022, og først i september blev der rejst tiltale.

Selve retssagen er endnu ikke berammet. Statsadvokaten i Viborg har annonceret, at man vil forsøge at få den gennemført bag lukkede døre.