Danske kampvogne er ankommet til Estland som led i afskrækkelse

Det næste halve år skal 14 kampvogne bidrage til Natos fremskudte tilstedeværelse i baltiske lande og Polen.

Kampvogne fra den første danske kampvognseskadron, der udsendes siden 2003, er mandag morgen ankommet til Estland.

Det skriver Forsvaret på Twitter.

- Danske kampvogne fra Forsvaret ankommer netop nu til Estland. De 14 kampvogne indgår i det danske bidrag til Natos fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen, skriver Forsvaret.

Formålet med Natos arbejde i Østeuropa er, at man i tilfælde af en konfliktoptrapning vil kunne reagere hurtigt.

De skal kunne give sikkerhedsalliancen en ”troværdig afskrækkelses- og forsvarsprofil”. Det skrev Forsvaret sidste uge.

Det er blevet særligt aktuelt med Ruslands invasion af Ukraine.

I alt sendes 14 kampvogne af typen Leopard 2A7 til Baltikum, hvor de skal indgå i Natos arbejde.

Det danske bidrag består ud over de 14 kampvogne af 160 soldater, der skal indgå i en britiskledet bataljon. Det er en mission, som soldaterne har trænet til længe, lyder det.

Da udsendelsen blev offentliggjort sidste uge, sagde generalmajor Gunner Arpe Nielsen, der er chef for hæren, i en pressemeddelelse:

- Ved at sende soldater og kampvogne til Estland er vi med til at håndtere en af Natos sikkerhedsudfordringer, som er forårsaget af Ruslands intensiverede tilstedeværelse i Østersøregionen og krigen i Ukraine.

- Vores dygtige soldater spiller en vigtig rolle i at sikre Natos østlige flanke, sagde han.

En eskadron består af to eller tre kampvognsdelinger.

Man sendte også en kampvognsdeling til Afghanistan i forbindelse med krigen, men her var der ikke tale om en eskadron. Det var i stedet en enkelt deling.

Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, kalder de danske kampvogne ”et betydeligt bidrag for et lille land som Danmark”.

Han ser positive tegn efter historier om problemer med at holde kampvogne operationelle og få fat i de nødvendige reservedele.

- Bidraget har været planlagt længe, men nu har man altså evnet at gøre det, og det er et skifte, siger han.

- Det tyder også på, at der er en ny alvor med hensyn til oprustningen af hæren igen. Der er tegn på, at det er ved at ske, og det er positivt. Samtidig vil det være nødvendigt at se på, hvordan man fremover vil rotere bidragene personel- og materielmæssigt.

Det er ifølge Forsvaret første gang, at de opgraderede kampvogne – Leopard 2A7 – skal udsendes på mission.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.