På ét særligt område ville regeringen finde en løsning – nu er frygten, at den aldrig kommer
Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole er trætte af at vente på svar på et forslag, som skal sikre bedre tolkning i det offentlige. Hvis de skal være en del af løsningen, bør det komme på finansloven nu, mener de. Uddannelses- og forskningsministeren vil ikke svare på, om det bliver til noget.
Det er nu eller aldrig.
Cirka sådan lyder beskeden fra Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole.
I et år har de ventet svar på, om et helt bestemt center skal oprettes. Nu begynder de at tvivle på, om det nogensinde sker.