Fortsæt til indhold
Indland

»En sorgens dag,« siger de på Christiania, som nu skal være lidt mindre skæv

Planerne om at bygge almene boliger til 300 nye beboere vækker ikke udelt begejstring på fristaden, men nu har christianitterne sagt ja.

Christiania ligner sig selv. På bænke og pladser hænger folk ud med en øl i hånden og en smøg i mundvigen, mens andre cykler forbi eller løber en tur med hunden.

Gennem snoede veje og stier møder man grønne oaser, farverige bygninger, kreative værksteder, et postkontor som i gamle dage, en loppehal og interimistiske boder med alt fra håndværk til hash.