Fortsæt til indhold
Indland

»Hver eneste ulykke er en ulykke for meget«

Børn af landmænd har historisk spillet en stor rolle i den daglige drift på gården. Men i dag er landbrugets maskiner farlige at håndtere, og derfor er tiden ved at løbe fra gårddriften som familieforetagende, mener Landbrug & Fødevarer og en landbrugsforsker.

Sofie Amdisen Andersen

En bøde på 70.000 kr. og en dom for børnearbejde.

Sådan lød straffen til en landmand fra Bogense i august, efter han flere gange har ladet sin 12-årige søn udføre arbejde på gården.

To gange inden for det seneste halvandet år har Arbejdstilsynet været på uanmeldte besøg på gården og fundet sønnen i førerhuset i en otte tons tung traktor – uden landmandens opsyn og stik imod lovgivningen. Og i et af tilfældene med alvorlige konsekvenser til følge.