Minister vil lade politiet dele bandeoplysninger med skoler

Justitsminister vil stoppe tidlig banderekruttering ved at lade politiet dele oplysninger med skoler.

Det såkaldte SSP-samarbejde mellem skoler, socialforvaltningen og politiet skal styrkes. Det skal ske ved, at politiet må dele oplysninger om, hvorvidt ”et barn eller en ungs nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet”.

Det foreslår justitsminister Mattias Tesfaye (S) i et forsøg på at ”stoppe fødekæden til banderne”. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

- Hvert 4. bandemedlem har en bror, der også er eller har været bandemedlem eller rocker. Børn og unge har ret til at være børn og til at leve et liv i trygge rammer, men det er desværre ikke en selvfølge i alle familier, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

- Vi vil skabe bedre rammer for, at politiet kan dele oplysninger om nære familiemedlemmers bandekriminalitet med kommunerne, så kommunerne i yderste konsekvens kan anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, siger han videre.

Den retlige ramme for, at politiet kan dele oplysninger, skal ske ”på en efterforskningsmæssigt betryggende måde”.

Fredag offentliggjorde ministeriet sin Tryghedsundersøgelse for 2021.

Den viste, at en ud af tre borgere i særligt udsatte boligområder har oplevet rocker- eller bandeaktivitet i deres nabolag.

32 procent af borgerne i særligt udsatte boligområder har oplevet rocker- eller bandeaktivitet. Imens er tallet 11 procent blandt borgere i resten af Danmark.

27.500 personer har deltaget i undersøgelsen.

Generelt føler flere borgere sig mere trygge, hvis man ser på Danmark som helhed. Det viser undersøgelsen.

88 procent af borgere i hele Danmark har svaret, at de føler sig trygge i deres nabolag. Det er en stigning i forhold til den tilsvarende undersøgelse i 2019. Dengang var tallet 86 procent.

Mattias Tesfaye ønsker også at udbrede Københavns Politis arbejde med at gå fra dør til dør og holde præventive samtaler med ”potentielle rekrutter til bander” til hele landet.

- Samtidig synes jeg, at vi skal have politiet til at opsøge unge på kanten til bandemiljøet, banke på deres familiers døre og tage en forebyggende samtale med dem, siger han.

Regeringen vil fremsætte lovforslaget i næste folketingssamling, der begynder i oktober.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.