Polak har fået straksdom efter uro ved Brøndby Stadion

En 46-årig mand tilstod fredag i retten at have sparket en politimand efter fodboldkamp i Brøndby.

Artiklens øverste billede
Uroligheder i Brøndby torsdag aften efter Brøndby Ifs kamp mod Pogon Szczecin. Foto: Presse-fotos.dk

Endnu engang blev en fodboldkamp skæmmet af tilskueroptøjer, da Brøndby IF torsdag aften besejrede polske Pogon Szczecin med 4-0 på Brøndby Stadion, og det har fredag udløst en fængselsdom.

Det er en 46-årig polsk mand, som ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup har erkendt sig skyldig i de rejste sigtelser mod ham. Dommeren kvitterede med en såkaldt straksdom på tre måneders ubetinget fængsel.

- Han er dømt for grov forstyrrelse af den offentlige orden og for vold mod politiet ved at have sparket en betjent, fortæller anklager Mie Vang.

Episoden udspillede sig efter kampen, hvor en gruppe polske tilhængere fik åbnet en låge. Politiet frygtede, at det ville give dem adgang til en gruppe af Brøndbytilhængere, og ordensmagten ville derfor have lågen lukket igen.

I den forbindelse blev flere politifolk angrebet, og den 46-årige polak erkendte altså i retten at have deltaget.

- Der var noget ret godt videomateriale fra stedet, fortæller Mie Vang efter retsmødet.

Efter torsdagens kamp fortalte vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen fra Københavns Vestegns Politi, at tilhængere fra begge lejre efter kampen deltog i ballade.

- Efter kampen forlod langt de fleste tilskuere stadionområdet i god ro og orden. Men visse fangrupperinger blev tilbage, tilsyneladende fordi de ville slås, og dem brugte vi en del kræfter på at holde adskilt, lød det fra Kim Erik Hansen.

To politifolk blev kørt på hospitalet til behandling for skader, som de pådrog sig i forbindelse med indsatsen. Politiet har registreret flere end ti tilfælde, hvor politifolk blev udsat for vold.

Kun én person blev anholdt i forbindelse med urolighederne, nemlig den polske mand. Det er tidligere set, at politiet har rejst sigtelse i lignende sager, hvis man - blandt andet på baggrund af videomateriale - kan identificere flere gerningsmænd.

Den polske mand blev ud over fængselsstraffen dømt til udvisning af Danmark, og først efter seks år må han rejse til Danmark igen. Den 46-årige polak accepterede afgørelsen og anker ikke til landsretten.

Manden accepterede desuden at lade sig varetægtsfængsle med henblik på afsoning af straffen og på efterfølgende udsendelse af landet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.