Myndigheder advarer mod håndsprit i bilen i sommervarmen

Håndsprit kan udgøre en decideret brandfare, hvis den opbevares i en glohed bil, advarer svenske myndigheder.

Håndsprit i bilen kan medføre brandfare i sommervarmen.

Sådan lyder advarslen fra Sveriges beredskabsmyndigheder ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

På meget varme dage kan bilen forvandles til noget, der minder om en sauna, og der kan blive så varmt, at alkoholen i håndspritten fordamper. Det kan skabe gasser, som kan antændes.

- Jo varmere, det er, jo hurtigere fordamper det, og jo mere gas er der, som kan antændes, siger Peter Albertsson fra det svenske direktorat for sikkerhed og beredskab MSB til TT.

De brændbare dampe kan blive antændt af eksempelvis gnister, som kan opstå af statisk elektricitet.

- Man mærker den ikke, og man ser den ikke, men det er nok til at antænde en dampsky, siger Peter Albertsson.

Han opfordrer folk til at opbevare deres håndsprit et køligt sted og bruge flasker med tætte låg.

Håndsprit bør ikke opbevares i høje temperaturer eller direkte sollys, understreger han.

Efter nogle dage med massiv sommervarme i Danmark er vejret ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tilbage på et niveau, som er mere normalt her til lands.

Dog ventes der stadig lokalt op til 25 grader søndag og helt op til 30 grader på mandag.

I onsdags blev rekorden for den højeste temperatur nogensinde målt i juli slået.

Om eftermiddagen ramte temperaturen således 35,7 grader på Lolland og steg til 35,9 grader ifølge vejrmålinger fra DMI. Den hidtidige julirekord lå på 35,3 grader og blev målt i 1941.

Men selv om sveden altså piblede landet over onsdag, slog temperaturerne ikke den nuværende varmerekord på 36,4 grader fra august 1975.

Tirsdag spekulerede meteorologerne ellers i, om temperaturerne ville overstige den gamle rekord.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.