17 organisationer klager til EU over Lynetteholmen

Arbejdet med Lynetteholm bør sættes på pause, mener foreninger. De frygter prop i Øresund og vil klage til EU.

Artiklens øverste billede
Opgravning ved Lynetteholm og klapning ved Køge Bugt. Arkivfoto: Jan Henningsen

Byggeriet af Lynetteholmen i København kan blive en prop i Øresund, som blokerer gennemstrømningen af vand til Østersøen. Derfor bør projektet bremses.

Det mener 17 organisationer. De indgiver i fællesskab en klage til EU for at få stoppet byggeriet. Det skriver Klimabevægelsen i Danmark i en pressemeddelelse.

De 17 organisationer henviser til, at selv små ændringer i gennemstrømningen kan påvirke havmiljøet negativt.

- Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase 1 fortsættes. Hvis ikke projektet bremses nu, kan det snart være for sent, udtaler sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark Frederik Sandby.

Foreningerne påpeger, at det i Danmark og landene omkring Østersøen har været praksis at sikre, at store byggeprojekter ikke begrænser gennemstrømningen af vand.

Det kaldes en nul-løsning. Det vil de 17 aktører have sikret for byggeriet af Lynetteholmen.

Foreningerne henviser til en undersøgelse fra det hollandske firma Deltares. Firmaet vurderer, at der kan ske en blokering af gennemstrømningen af vand på 0,5 procent.

Sammenslutningen vil desuden have gennemført en ny høring blandt alle østersølandene og sat projektet på pause, indtil en høring har fundet sted.

I forbindelse med byggeriet skal der fjernes 2,5 millioner ton slam.

I starten af juni blev det fra politisk side i Danmark besluttet, at dumpning af slam i Køge Bugt i forbindelse med Lynetteholmen skal stoppes.

Det skete blandt andet efter svensk bekymring om mulige miljøskader i Øresund.

Men miljøpåvirkningen fra slam er ”vand ved siden af den miljøpåvirkning, som en nedsat saltvandsgennemstrømning kan få”. Det siger formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling på Stevns Michael Løvendal Kruse.

Foreningerne understreger, at det ifølge FN og EU er et krav, at alle lande, der kan blive påvirket af et byggeprojekt, skal høres. Det skal ske, medmindre betydelige grænseoverskridende virkninger kan udelukkes ”med sikkerhed”.

- Koalitionen bag skrivelsen mener ikke, at dette med sikkerhed kan udelukkes og kræver derfor, at Lynetteholm-projektet bliver sat på pause, indtil en høring af alle østersølandene er foretaget, og den danske stat har sikret en nul-løsning for projektet, lyder det i pressemeddelelsen.

Kommunikationschef i By & Havn Kristian Wederkinck Olsen henviser til, at Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har konkluderet, at blokeringseffekten er tæt på nul.

DHI’s beregninger har tidligere vist, at Lynetteholm vil blokere for 0,25 procent af vandgennemstrømningen og 0,3 procent af salttransporten.

- Deres (DHI’s, red.) rapport er endda i den såkaldte Espoo-proces med Sverige blevet tredjepartsvurderet af det hollandske firma Deltares, som har konfirmeret DHI’s beregninger.

- På den baggrund har der været en konstruktiv dialog med svenske myndigheder. De har udtrykt tilfredshed med granskningen, og de danske myndigheder har dermed afsluttet den proces, lyder det i en skriftlig kommentar.

Han påpeger, at Transportministeriet er ved at udarbejde en undersøgelse af et scenarie for en nul-løsning. Den kommer i slutningen af sommeren, lyder det.

By & Havn er bygherre på Lynetteholmen. Det er en kunstig ø, som skal forbinde Nordhavn og Refshaleøen. Den skal stå færdig omkring 2070.

Den samlede pris anslås til at være 20 milliarder kroner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.