Tre mænd svindlede for millioner i 12 år gammel sag om leasingfusk

En sag om millionfusk i leasingbranchen har været undervejs i mere end 12 år. Tirsdag blev tre dømt skyldige.

En lang række leasingselskaber blev bedraget for millioner, da de forsøgte at lease eller købe dyre maskiner gennem entreprenørselskabet FH Byg Aps.

Der var nemlig tale om fiktive maskiner, som kun eksisterede på papir.

Det koster tirsdag tre mænd betingede fængselsstraffe på mellem tre år og fire år og seks måneder. Dermed har Københavns Byret sat et foreløbigt punktum i en sag, der strækker sig mere end 12 år tilbage i tiden.

En 60-årig mand, der også har været tiltalt i tirsdagens sag, er blevet frifundet, da retten ikke har fundet det bevist, at han var bevidst om, at maskinerne ikke eksisterede.

Det er snart 13 år siden, at politiet kom ud til selskabet FH Byg Aps for at rejse sigtelser mod i alt fem mænd. Den femte mand – den daglige leder af selskabet, Bo Hansen – blev i 2020 straffet med fængsel i fire år og seks måneder i en udskilt sag.

Leasingselskaberne var af den opfattelse, at de enten købte eller leasede eksempelvis betonknusere, mørtelværk, minigravere eller andre maskiner. Men de fandtes altså ikke i virkeligheden, og dermed blev de bedraget for store pengebeløb.

Den ene af de nu dømte – en nu 48-årig mand, som var direktør i selskabet JBT Trading - stod for at udskrive fiktive fakturaer til selskaberne gennem sit eget firma.

Bedragerierne fandt sted mellem 2006 og 2009. Tiltalen mod de fem mænd blev dog først rejst i 2014, fem år efter at politiet var rykket ud til FH Byg Aps.

Sagen, der har ført et hav af retsdage med sig, er imidlertid blevet udskudt igen og igen. Ifølge den oprindelige plan skulle sagen være blevet behandlet i 2015, men sådan skulle det altså ikke gå.

18 udsættelser blev det til, fordi retten blev ved med at acceptere sygemeldinger fra den tidligere daglige leder Bo Hansen. Efter to og et halvt år blev hans sag adskilt fra de øvriges, så man kunne få sat skub i tingene.

Den ekstraordinært lange behandlingstid har da også fyldt en del i sagen. En af forsvarsadvokaterne har advokeret for, at der har været tale om en krænkelse af menneskerettighederne, idet de fire mænd har haft sagen hængende over hovedet i årevis.

Derfor var advokaten af den opfattelse, at straffen skulle bortfalde, hvis hans klient blev dømt skyldig.

Det er imidlertid hans klient, der endte med at blive frikendt. Men retten har delvist imødekommet det ønske, da straffene til de øvrige på baggrund af langsommeligheden i sagen er blevet gjort betingede.

To af de tiltalte har også begået momssvindel og skattesvindel. Det koster dem tillægsbøder på henholdsvis 7,3 millioner og 4,8 millioner kroner.

Ingen af de fire forsvarere mødte op tirsdag. De har to uger til at tage stilling til, om deres klienter vil anke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.