Skal den udskældte Soundboks forbydes udvalgte steder?
Lyden af livsglade unge eller uudholdeligt larm? Højtalerproducenten Soundboks er central i den debat, og direktøren svarer nu på, om han mener, at om forbud er vejen frem.
Naboer, der klager, småbørn, som vågner, og frustrerede opkald til ordensmagten for at få dæmpet larmen.
Unges fester i det offentlige rum er, siden coronaen lagde låg på diskoterne i en periode blevet en permanent del af lydbilledet i byer. Det har fået flere kommuner til at drøfte deciderede forbud mod såkaldt lydforstærkende højtalere i hele døgnet i udvalgte områder.