Tilsyn afslører store brister i patientsikkerhed på bosteder

I 30 procent af 210 tilsyn har styrelse fundet problemer med patientsikkerhed på landets bosteder.

I 2020 og 2021 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 210 sundhedsfaglige tilsyn på bosteder.

Der var ”alvorlige brister i patientsikkerheden” i mere end 30 procent af tilsynene.

Det fremgår af en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- De to vigtigste områder, hvor der har været problemer, er medicinhåndtering og journalføring, fortæller overlæge Charlotte Hjort, der også er enhedschef i styrelsen.

Fejlmedicinering kan have alvorlige konsekvenser. Fejlene opstår ifølge styrelsen typisk, hvis der ikke er styr på journalføring og dokumentation af beboernes medicin.

Chalotte Hjort kan ikke udelukke, at det kan have haft konsekvenser for beboerne.

- Forkert medicinhåndtering kan medføre en risiko for den pågældende beboer, siger hun.

- Man kan aldrig udelukke noget, men jeg er ikke vidende om, at det har haft alvorlige konsekvenser.

Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter sine tilsyn og udsteder påbud. Den gennemfører ikke en undersøgelse af, hvilke konsekvenser de alvorlige brister har haft.

Tilsynene har også afsløret problemer med sundhedsfaglig dokumentation.

Det kan for eksempel være manglende dokumentation af beboernes aktuelle pleje og opfølgende og behandling. Her var der fejl i 59 procent af tilsynene.

For de 30 procent af bostederne, hvor der er fundet alvorlige brister, har styrelsen udstedt et forbud eller et påbud. Et påbud om at opfylde de punkter, hvor der er brister.

Hvis bristerne er alvorlige, vil bostedet få et forbud mod at udøve en bestemt funktion, forklarer Charlotte Hjort.

- Hvis vi kan se, at medicinhåndteringen halter gevaldigt, kan vi udstede et forbud mod at give medicin. Så vil bostedet skulle finde en anden måde at sørge for, at de får deres medicin.

Styrelsen noterer i sin rapport, at mange medarbejdere ikke har en sundhedsfaglig baggrund.

Der peges også på, at et stigende antal ældre samt beboere med flere sygdomme gør de ansattes opgaver mere komplekse.

Af de 210 tilsyn var 57 stikprøvebaserede. 77 tilsyn var opfølgende på baggrund af tidligere påbud. De sidste 76 tilsyn kom efter henvendelser til styrelsen.

I ”flere tilfælde” var risikoen for patientsikkerheden så alvorlig, at styrelsen måtte udstede strakspåbud om ”at indstille hele eller dele af den sundhedsfaglige virksomhed på de pågældende bosteder”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.