Fortsæt til indhold
Indland
Artiklen opdateres

Field's holder lukket i mindst en uge efter skyderi

Både center og parkeringsområde er lukket, og derfor suspenderes alle parkeringsafgifter, oplyser Field's.

/ritzau/

Field’s holder ”som minimum” lukket frem til mandag 11. juli efter et skyderi i shoppingcenteret søndag aften, hvor tre personer blevet dræbt.

Det oplyser Field’s på sin hjemmeside.

- Vores tanker er hos ofrene for denne forfærdelige hændelse og deres pårørende samt alle ansatte hos Field’s og de mange kunder, der besøgte Field’s i dag.

- Politiet er stadigvæk i gang med at efterforske denne meningsløse hændelse, og vi afventer deres instrukser, lyder det.

På Facebook skriver Field’s, at centeret ikke åbner, før politiet giver grønt lys.

- Det samme gælder for parkeringsområdet, hvor alle parkeringsafgifter er suspenderet.

- Vi skriver ud på vores sociale medier, når det igen bliver muligt at få adgang til sin bil.