Fortsæt til indhold
Indland

Udbredt uklarhed og skepsis overfor karakterloft og national optagelsesprøve præger forhandlinger i Folketinget

Inden Folketingets partier kan støtte regeringens nye reformudspil af optagelsessystemet på de videregående uddannelser eller ej, mangler man konkrete svar på en række spørgsmål.

I regeringens reformudspil om de videregående uddannelser er der er tale om store ændringer, hvis regeringen får sin vilje.

Den vil bl.a. indføre et karakterloft på 10 og et krav om, at minimum 25 pct. af de studerende på de videregående uddannelser fremover skal optages via kvote 2. De skal også til en national prøve.

Reformforslaget skal nu diskuteres blandt Folketingets øvrige partier, og specielt ét punkt får uddannelsesordførerne til at rynke på brynene.