Efter kritik skal Danmark være bedre forberedt på en ny mulig coronabølge
Danmark var overhovedet ikke forberedt på coronapandemien i 2020 og 2021, men regeringens nye beredskabsplan får en hård medfart fra Venstre og Enhedslisten.
Efter to efterårs- og vintersæsoner med hårde nedlukninger og en lang række restriktioner pga. stigende smittetal for coronavirus skal efteråret 2022 forløbe anderledes.
Det er ambitionen hos regeringen, som onsdag fremlægger sin beredskabsplan for at få Danmark mere fredeligt gennem en evt. ny coronabølge. Den kommer, netop som Statsrevisorerne har kritiseret de tidligere års forberedelser som »stærkt mangelfulde«. Men hverken Venstre eller Enhedslisten føler sig trygge ved den kommende beredskabsplan.