Bramsen vil bremse vrede bilister allerede på køreskolen

Står det til transportministeren, skal god trafikopførsel inkluderes i kørekortundervisningen. V bakker op.

Artiklens øverste billede
Mange har nok en enkelt gang eller to ladet sig irritere over andre bilisters kørsel. For nogle udvikler det sig til decideret raseri og chikane. Foto: Lars Møller/Scanpix

Der er for mange problemer med vrede og chikane i trafikken, mener transportminister Trine Bramsen (S), der nu vil løse problemet politisk.

Konkret skal det ske med en tilføjelse til undervisningen på landets køreskoler: Kommende bilister skal lære om god opførsel i trafikken, og de skal sågar testes i det som en del af prøven.

Ministeren ønsker, at det bliver en del af den nye køreuddannelse, der skal være klar 1. januar 2024.

- Desværre har vi set den dårlige opførsel snige sig ind i trafikken. Vi har set eksempler på bedemænd, der ikke kan passe deres arbejde, fordi de chikaneres af andre bilister. Vi har set chikanekørsel, vanvidskørsel og andre ting.

- Vi står over for at skulle lave en ny køreuddannelse. En del af den uddannelse bliver - ud over at man ved, hvornår man skal stoppe for bestemte typer af skilte, og kender almindelige trafikregler - et fokus på, hvordan man opfører sig i trafikken, siger hun.

Hos Venstre er transportordfører Kristian Pihl Lorentzen helt med på ministerens forslag - han kalder det ”en fantastisk god melding”.

Pihl Lorentzen er selv medforfatter til bogen ”Stop trafikal egoisme”, som omhandler netop vejvrede og dårlig trafikal opførsel.

- Der er behov for at sætte ind over for det, og derfor er det højst relevant.

- Jeg tror, at langt de fleste unge køreskoleelever godt kan se fornuft i det her. Specielt, hvis det også bliver et af temaerne i den prøve, man skal op i, siger han.

Trine Bramsen afviser, at det for nogle måske vil forekomme en smule belærende at blive undervist i ikke at blive vred i bilen.

- Jeg tror ikke, det skader nogen at blive mindet om det en ekstra gang - og dem, der opfører sig ordentligt i forvejen og ikke bidrager til den her type af konflikter i trafikken, kommer jo så bare til at kunne bestå let.

Er der ikke en risiko for, at man ikke lige husker undervisningen, når man står i situationen? Vrede er jo en impulsiv følelse.

- Jeg tror, at ganske meget af det, vi lærer, når vi tager vores kørekort, hænger ved. De gode vaner, vi får grundlagt tidligt, hænger ved videre i vores trafikadfærd.

- Og man må jo bare sige, at det er den bedste måde at adressere det her på.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.