Første tilfælde af abekopper i Danmark, men eksperter maner til besindighed
Sygdommen er hverken så alvorlig eller smitsom som covid-19, men myndighederne forbereder sig alligevel, fordi det er den første større spredning af abekopper uden for Afrika.
Et sygt syn. Små blærer på kroppen, som siden bliver til sår. Sygdommen abekopper, som i øjeblikket spreder sig fra Afrika til Europa, og hvor det første tilfælde mandag blev konstateret i Danmark, er til at få øje på.
Men faktisk er det netop en af fordelene og årsagen til, at både sundhedsmyndigheder og eksperter maner til besindighed – også selv om coronapandemien er i frisk erindring, og den også blev talt ned i begyndelsen af bl.a. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Med urette.