Fortsæt til indhold
Indland

Dansk atletiks stjerneskud: »Jeg kan meget bedre lide at være underdog«

Aktuelt portræt: Løberen Ida Karstoft dominerer den danske og internationale atletikscene ved at sætte danmarksrekord efter danmarksrekord, og det på på trods af at hun er opvokset i en helt andet sportsgren.

Regnen silede ned på kvinderne, der stod klar på atletikbanen til et Diamond League-stævne i Oslo en torsdag i juni i år.

På trods af at deres hår og tøj hurtigt blev gennemblødt af det våde vejrlig, grinede kvinderne til hinanden af hele redeligheden og tog det åbenlyst med højt humør.

Det var den største konkurrence, som Ida Karstoft havde deltaget i, og selv om nervøsiteten havde fyldt hele formiddagen, mindede hun sig selv om at nyde øjeblikket.

»Bang!« lød startskuddet.