- For abonnenter
Da Lena Storm mødte Luca
Lena Storm fulgte delfinen Luca i Limfjorden i fem måneder, før den druknede under isen en kold dag i februar. Hun har skrevet en bog om sine kajakture, der blev til stævnemøder med et besjælet havpattedyr.
I foråret 2020 opholdt en delfin sig i Kattegat ud for det sydøstlige Vendsyssel. En dag satte den kursen mod vest og svømmede ind i Limfjorden ved Hals. Efter nogle sømil forelskede den sig tilsyneladende i en grøn bøje, der markerede sejlrenden i fjorden nord for Klarup. Delfinen opholdt sig dagligt nær bøjen.
Efter en tid blev Aalborg Havn dens foretrukne scene for kåde spring, og nok engang blev en grøn bøje i fjorden dens daglige holdepunkt. I flere uger blev delfinen et udflugtsmål for folk i storbyen ved Limfjorden.
En dag var delfinen som sunket i farvandet. Der gik en rum tid, hvor ingen så den, men i september sprang den strømlinet ud af det salte vand ved færgelejet Feggesund på nordspidsen af Mors.
Kort efter stævnede den mod Sundby Havn, hvor den fandt sig til rette i strædet mellem Mors og Thy syd for Thisted.
Og her kommer Lena Storm ind i billedet.