Özlem Cekic vil bekæmpe etnisk profilering efter kommentar fra politibetjent: »Du lød så fornuftig, indtil du sagde, at du var muslim«

Efter en rystende oplevelse opdagede Özlem Cekic, at nogle danske politibetjente har fordomme over for minoritetsdanskere. Det kan resultere i forskelsbehandling, og det bliver vi nødt til at tale om, mener hun.

Artiklens øverste billede
Özlem Cekic mener, at danske politibetjente har fordomme over for minoritetsdanskere. Arkivfoto: Tilde Døssing Tornbjerg

Nogle danske politibetjente har et problem med fordomme over for etniske minoriteter.

Det mener oplægsholder og generalsekretær for foreningen Brobyggerne, Özlem Cekic, der nu puster nyt liv i debatten om etnisk profilering i Danmark - altså debatten om, hvorvidt politiet forskelsbehandler borgere på baggrund af hudfarve og etnicitet.

»Jeg har fået mails fra mange betjente, der siger, at de oplever, at andre betjente forskelsbehandler minoriteter, og at politiledelsen ikke gør nok for at bekæmpe det. Det skal vi have gjort noget ved,« siger Özlem Cekic.

Özlem Cekic har selv været offer for fænomenet. I søndagens Politiken står hun frem med fortællingen om, at hun til et oplæg, hun holdt for knap 200 politibetjente i Nordsjællands Politikreds, oplevede fordomme, der har rystet hende i lang tid bagefter.

Blev selv mødt af fordomme

I 2017 blev Özlem Cekic inviteret til at tale foran en stor gruppe politifolk fra Nordsjællands Politi. Hun skulle holde oplæg om kulturmøder i sin funktion som generalsekretær for foreningen Brobyggerne, som hun selv har være med til at stifte. I slutningen af oplægget spurgte hun betjentene i salen, om der var spørgsmål eller kommentarer.

»Du lød så fornuftig, indtil du sagde, at du var muslim,« sagde en betjent.

»Hvorfor kommer I herop, når I ved, vi spiser svinekød?,« spurgte en anden kort efter.

Özlem Cekic stod målløs på scenen, fortæller hun, mens op mod 30 spørgsmål - som hun selv betegner som fordomsfulde og generaliserende - haglede nedover hende fra betjentene.

Nordsjællands Politi har efterfølgende over for Politiken bekræftet betjentenes udtalelser og Özlem Cekics oplevelse og sagt, at de medarbejdere, der har ytret sig respektløst over for Özlem Cekic, er blevet indkaldt til tjenstlige samtaler - og at politiet arbejder på at forebygge forskelsbehandling.

Oplevelsen er et tydeligt eksempel på, at nogle danske politibetjente har fordomme over for etniske minoriteter, mener Özlem Cekic.

»Politibetjente afspejler befolkningen. Og når der findes fordomme i befolkningen, hvorfor skulle de så ikke eksistere blandt politifolk? Der er ikke noget galt i at have fordomme, for alle har forestillinger om det, man ikke kender. Problemet er bare, hvis de fordomme er med til at præge den måde, politiet møder borgere med minoritetsbaggrund, fordi de ikke er tilstrækkeligt bevidste om dem,« siger hun.

Det her skete i 2017, hvorfor tage debatten nu?

»Jeg kan se, at etnisk profilering stadigvæk eksisterer. Og hvis dansk politi fortsat skal have et image som en ordensmagt, hvor man bliver behandlet på lige fod med alle andre, uanset hvilken religion eller hudfarve man har, så skal politiet til at tage problemerne alvorligt, så man kan få luget ud i de her fordomme,« siger Özlem Cekic.

For nyligt har en rapport fra Institut for Menneskerettigheder vist, at risikoen for at blive sigtet uden at blive dømt er 27 procent højere for indvandrere og 45 procent højere for efterkommere end for personer af dansk oprindelse. I rapporten præsenteres etnisk profilering som en mulig del af forklaringen på de forskelle.

Ifølge Özlem Cekic skal der tages mange forskellige værktøjer i brug for at komme problemet til livs. For det første bør man lave et system, hvor hændelser af forskelsbehandling bliver registreret, så man kan få et overblik over problemets omfang, mener hun.

Hertil er en mulighed at etablere en whistleblowerordning, hvor borgere eller andre politibetjente kan anmelde, hvis de oplever, at politibetjente forskelsbehandler på baggrund af f.eks. etnicitet. Efteruddannelse er en anden mulighed, men første skridt mod en løsning er, at man i politiet erkender problemet, vurderer hun.

»Vi er nødt til at skabe et rum, hvor vi taler om det her. Det ansvar bør politiledelserne tage på sig. Dansk politi er i verdensklasse, men selv verdensklassesinstitutioner kan have problemer,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.